Det er godt at reflektere og at bede om hjælp til at udrede de følelser der opstår, når vi er sammen med andre mennesker. Særligt de tætte relationer kan give os udfordringer, fordi der er meget på spil. Nogle gang kan jeg blive vældig frustreret over grænseoverskridende adfærd fra dem jeg holder af og også fra de ikke så tætte relationer. Nogle gange tænker jeg over hvorfor de ikke lære noget af det der sker eller påtager sig et ansvar. Vi kan komme op og diskutere eller blive frustrerede og vende hinanden ryggen Men vi har jo alle et ansvar og vi har også alle vores begrænsninger eller blinde pletter, skygger - der hvor vi ikke kan få øje på, hvad det er vi selv har ansvar for. Hvis vi er i stand til at reflektere, erkende og tage ansvar,- kan vi ændre på vores del, men kan vi ikke det, som f.eks. hvis vi har en sygdom der gør det svært, demens eller lign. - ja så kan vi jo ikke bevidst arbejde med det, hvis vi har skjult en side af os selv, for andre eller os selv igennem hele Livet, så kan det også være svært, det med at erkende og acceptere, så slippe skyldfølelsen og handle ud fra den nye erkendelse. Vi kan også hurtigt blive vrede over andres formåen og måske også vores egen. Men da vi ikke altid ved hvorfor andre sidder fast hvor de gør og heller ikke kan handle på det vi selv indeholder før vi er klar - så er der noget vi kan praktisere ind til da. Jeg har lært ordet barmhjertighed - ordet fylder mig med en følelse af at vi alle er på vej og gør vores bedste der hvor vi er - så selv om du eller jeg opfører os tåbeligt, gør skade, er grænseoverskridende, så er en oplevelse af barmhjertighed en stærk og helende følelse, som jeg håber jeg kan praktisere rigtig meget. Både overfor mig selv og andre. Barmhjertighed, betyder nåde i følge Den Danske Ordbog - jeg forbinder det også med tilgivelse og medfølelse. Ordet dukkede op da en nær relation igen talte til mig på en måde jeg havde udtrykt var svært for mig at være i. Og da jeg samtidig oplevede en anden nær relation være det vi kan forbitret og nedladende overfor en anden - så tænkte jeg på hvad der kunne løse den knude jeg fik i maven, så jeg ikke bliv så påvirket. Ordet mercy bliv ved at dukke op i mit indre - og jeg kan mærke at det gør noget ved mig. For det betyder oversat barmhjertighed, nåde, medfølelse, tilgivelse. Hvis jeg kan tænke på både mig selv og andre med et barmhjertigt sind - så undgår jeg at gå ind i den samme energi, som jeg bliver så påvirket af. Det er for mig ikke et ord der fritager hverken dig eller mig for ansvar i at udvikle os og ændre på det vi er bevidste om, eller at melde ud hvad du eller jeg gerne vil i stedet for, det grænseoverskridende, sårene..... Men vi er bare ikke altid der, hvor overskuddet gør det muligt at ændre på tingene. Jeg arbejder på at være barmhjertig, tilgivende, medfølende overfor både mig selv og andre, uden at miste min egen retning og mig selv på den rejse. Må du finde din kærlige vej til fred og glæde Kærlige tanker til dig
Barmhjertighed
Opdateret: 14. apr. 2023
Comments