Jeg er gået i gang med at skrive en fortælling, om mit Liv indefra og ud.
Det bringer smerte med, men smerten viger for en forløsning. Der skabes frihed og rum i mig. Klarhed og erkendelser. Og det er godt.
Vores fortællinger kan være fyldt med skyld og skam over episoder i vores Liv, som både er forårsaget af os, men oftest i barndommen, forårsaget af andre. I barndommen vil børn ofte tage ansvar for stemninger og oplevelser. Jeg har følt skyld over at jeg ikke kunne lade være med at vise mine følelser, for det var ikke det man gjorde. De voksne vidste ikke hvad de skulle stille op med det og det bliv til at jeg følte mig helt forkert. For jeg har en stor og levende følelsesrigdom.
Foreløbig er fortællingen jeg er i gang med, til mig selv - hvad der sker med det efter jeg er færdig, ved jeg ikke endnu.
Men der er noget jeg gerne vil dele nu, fordi der er energi på det.
Vi har ofte travlt med at ordne andres problemer, være i andres andedam, fikse andres tilstande, forholde os til andres Liv. Det har i stor grad været min sandhed og jeg oplever også som behandler, at det, i mange tilfælde er, hvad store dele af vores energi går med som mennesker. Vi bringes ind i hinandens væv ved at manipulere hinanden ud fra vores egne behov. Det er en måde at være i Livet på som vi har lært af andre.
Skal vi finde vejen hjem til os selv, er det min erfaring - at vi bliver nødt til at skrælle de lag af, af følelser, betragtninger m.m. der ikke er vores og begynde at lære vores virkelige selv at kende.
Det er oppe i tiden at mærke efter i sig selv, at finde svarene i sig selv. men det kan være en udfordring, fordi vi er i konflikt med det vi har adopteret fra andre. Særligt fra vores barndom, tætte relationer, samfundet. Men også fra tidligere Liv, med uforløste traumer og erfaringer.
For at disen letter og vi kan mærke og opleve os selv, må vi altså også lære at aflægge det der ikke er vores.
Vi må give os selv næring, omsorg, medfølelse og kærlighed. Og erkende, tage ansvar med tålmodighed som følgesvend.
Det er lettere at have medfølelse for andre, når vi også kan have medfølelse overfor os selv.
Bring dig selv glæde
I forbindelse med et afsnit i min fortælling fik jeg lyst til at skrive en bekræftelse til mig selv, for det kan være svært at mærke sit virkelige selv og det skal trænes.
Jeg mærker nu mit virkelige selv, mine behov og drømme
Det jeg ved er vigtigt for mig er, at der skal være glæde i mit virke og plads til følelser, i mit Liv.
Jeg er selv medskaber af Glæden, jeg vælger den til, så tit jeg kan.
Må du finde dig selv og din glæde
Der er støtte og inspiration at finde til rejsen, på så mange måder.
I Kærlighed
Stine Rose