top of page

Tilgivelsens rejse

Opdateret: 14. apr. 2023

Tilgivelse kan være stort at skulle - tilgivelse bringer mig i retning af bedre tilstedeværelse i Livet. Tilgivelse,- handler for mig ikke om at det der bliv gjort imod os eller det vi gjorde imod andre, er helt i orden. For mig handler tilgivelse om, at se at vi alle er her for at lære, at vi alle er her for noget. Det har været svært for mig at tilgive mig selv mange ting, som jeg faktisk har tilgivet andre og nogle ting kan være svært at tilgive andre, men jeg tilgav mig selv, fordi jeg ikke opdagede at jeg selv gjorde det, - svigtede, sladrede,- dømte nogle ude. - ...og sværere ting at tilgive. Det kræver mod - at se sig selv og at se andre. Det kræver ansvar for sin færden


De fleste incl. mig selv, gør ting der ved hinanden, imod hinanden, fordi de slev har det dårligt eller ikke har lært andet. Men vi har et valg - vi kan begynde rejsen henimod et kærligere forhold til os selv eller andre Det handler vel også om bevidsthed - om netop at lære noget om det vi gik igennem, erkende det der skete og det kan tage sin tid at opdage og hele, alt afhængigt hvad vi har lært om - hvad der var rigtig og forkert i vores barndom. Jeg startede med bevidst at tilgive mig selv en gang i 30´erne, uden rigtig at gøre det inden i. Men jeg kunne mærke det var vigtigt at øve mig, hvis jeg ikke skulle blive ved med at dømme mig selv ude i forskellige situationer. Det har været en længere rejse og der kan stadig dukke elementer op hvor jeg må tilgive den unge pige i mig, barnet, veninden, kollegaen eller moderen i mig. Tilgivelse gør at jeg kan acceptere mit Liv og mig selv Det letter mig og giver mig mulighed for at lære - at tillade mig og andre at være mennesker - sjæle på vej - til et bedre mere bevidst og kærligt sted. Men det kræver mod at se, det kræver arbejde at åbne hjertet til os selv og fra os selv til andre, for det bringer følelser med og de kan være stærke. Heldigvis har jeg mødt dejlige mennesker i mit Liv, som har grebet mig og støtte mig, når jeg har åbnet mig og søgt hjælp. Vi er i en tid, hvor flere åbner sig for at vi har en sjæl, at der er noget større end os selv og at vi er her sammen på jorden og mit håb er at vi sammen kan hjælpe hinanden med at være her - i balance med vores smukke klode, Gaia. Jeg drømmer om en tilgivende verden,- og en verden med visioner om fællesskab. Jeg drømmer om en verden med plads til at være forskellige - en skabende verden Jeg drømmer om at finde styrkerne i hinanden og glad væren - et nærværende fællesskab Jeg drømmer om en jord i balance

Jeg drømmer om at gøre jordens trivsel til fælles ansvar Jeg drømmer om at vi kan se glæden i det nære og enkle - og i opdagelsesrejsen Jeg ønsker dig glæde, nærvær, tilgivelse og at du tillader dig at være menneske, med hvad det end bringer. www.stinerose.dk AwareHeart v/Stine Rose | Holbæk | Facebook

55 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page