Lad dit lys skinne frit

Kender du det - at du bliver mindet om at du ikke skal være for glad eller - det er fint du er lykkes med dine ting, men nu kan du godt dæmpe dig. I nogle dage har jeg mærket at noget ulmede inde i mig - nogle følelser der forplantede sig til irritation i halsen. Jeg så mig selv som lille i en bestemt alder hvor jeg prøvede at mærke efter hvorfor det dukkede op. Lille Stine der følte sig underligt afsondret, selvom hun var omgivet af familie. Lige flyttet til et nyt sted der virkede lidt koldt og ensomt. En oplevelse af at det går ikke at være alt for glad her det larmer vist for meget. Jeg har altid haft masser af Livs lyst i mig, energi og trang til at fejre noget...Oplevet at måske var jeg lidt pinlig.... for meget og skulle dæmpe mig Og pludselig oplever jeg at livet og omgivelserne viser mig det jeg endnu ikke har forløst indefra. Så mit system er blevet provokeret til at kigge på hvorfor det er jeg tror jeg ikke må have for meget succes, lade mit lys skinne frit. En del ligger jo i vores opdragelse og andet i samfundets måde at fungere på og hvordan det mødes med mit system. Vi kan jo lære at rette vores udfoldelse ud på gode måder, så de får plads der hvor de kunne vokse. Men det er som om at du jo får at vide at du skal skrumpe - selv om noget i dig bliver ved at vokse og så kommer det ud som vredesudbrud, frustration, depression. Jeg tror jeg dengang havde brug for at vide og mærke at jeg var elsket og ønsket, selvom det ikke var alt min udfoldelse der kunne håndteres. - Så - det siger jeg til mig selv nu. Jeg er elsket og ønsket. Og det tror jeg er vigtigt at huske at fortælle dem vi holder af - dem omkring os. Børnene i skolen, de unge og alle andre. I mit Livs rejse - har jeg opdaget, at det ikke kan nytte at være vred på mine forældre, samfundet, gamle venner med flere. Det det drejer sig om er at lade mig selv vokse,- også ud af at skulle klandre andre for hvordan jeg har det. Jeg kan kigge på årsagen, men jeg må selv tage hånd om at løse det, så jeg ikke sidder tilbage som en frustrere, vred, beklagende kvinde, som skræmmer alt væk. Men tager hånd om mig selv, tilgiver dem og mig og lader Lyset skinne. For det løfter alle, at vi tør det - så længe det ikke er på andres bekostning. Men præcis fordi det er vores egne potentialer der skal løftes ud af skyggen til gavn for det hele.

Jeg ved ikke om det er noget der kan løses på et øjeblik, det må jo tage den tid det tager. På den måde vi kan rumme. Men bevidstheden om hvad der rører sig i os selv, erkendelse af hvad det påvirkede og hvad vi skal lære ved det, kommer jo ikke dårligt igen. Så for mig handler det om at vokse som menneske og jeg håber vi kan vokse på en god måde sammen, uden for mange tab af mennesker på vejen. I kærlighed og til det smukke Lys i dig Stine Rose Du kan læse flere blog indlæg på min side www.stinerose.dk