Det er nemt at finde noget at føle sig skyldig over, skyld som vi tager på os, skyld som skabes igennem generationer, skyld fordi vi påtager os andres ting, skyld fordi vi er bange for at blive bedømt og dømt forkerte i samfundet, hos vennerne, i familien.
Nogen gange kommer skyld også fordi vi er bange for at erkende, at noget kan gøres anderledes end vi gør det, at vi ikke kender vejen ud af en udfordring, at vi er bange for at flytte os. At vi er bange for at være dem vi virkelig er.
Det bedste jeg har gjort for mig selv er at tilgive mig selv og at lære at elske mig selv. Jeg er jo den jeg er og jeg indeholder det jeg gør. Det at frigøre sig fra gamle ideer om at sådan eller sådan burde jeg være. Den ene side af at jeg ofte kan være i livet uden skyldfølelse og angst - er at leve inde fra og ud. Altså at mærke hvad der er rigtigt for mig og finde freden i at jeg er ok og mit indre er virkeligt. Den anden side er at opdage, at andre også har retten til at opleve verden som de gør og at deres indre virkelighed, kommer et sted fra og at de også har årsager til at være i Livet som er. Der er mangel på kærlighed til vores virkelige selv - ikke på "jeg vil have" mentalitet,- det og det og det. Men på den kærlighed der udspringer af fuldstændig accept af den du er og din egen vej til læring. Og samtidig accepterer at andre har deres vej til læring. Det betyder ikke at jeg ikke kan tale om mine holdninger - men jeg vil ikke trække den ned over hovedet på dig. Men jeg drømmer om at du og jeg kan passe på kloden, elske os selv og hinanden, finde inspiration og veje til at gro. Så jeg fortæller ofte mig selv at jeg er ok og at du er ok. Jeg siger ofte til mig selv - jeg elsker dig. Det er noget jeg har trænet virkelig længe og det giver mig en god følelse af at være et kærligt menneske, at elske dig og mig.
Jeg mærker godt at nogen mennesker reagerer på mig og jeg kan komme hjem og få følelsen af at nogen måske lige synes jeg er for meget. Det skal jeg ind imellem forarbejde - og fordøje, eller slippe og sige til mig selv, at det er klart de er jo ikke inde i mit system og kender ikke min vej til det nu jeg er i. Det trækker i mig at være synlig med mit arbejde, det jeg tror på og det jeg står for.
Og så får jeg trang til at beskrive nogle af mine betragtninger. Eller skabe noget sammen med andre, eller sige noget højt eller nyde Livet og have det sjovt eller være stille i naturen, eller give noget videre af det jeg kan.
Og ja det kan godt støje lidt i andres univers . men det er kærligt ment.
Måske vil du vise hvem du er ved at give noget videre du kan - det er så godt at dele. Men lad være at bedømme - det er svært at leve med alt den bedømmelse. Bare vær den du er.
I kærlighed til dig, til vores klode, til vores fællesskab, til mig, til sjælen og til gudsgnisten i alle Kærligst Stine Rose